1969-10-29

Knud Ferlov takker "trioen i rue de Château" for en bog af Supervielle, stilhedens digter, og beretter, at digteren ønskede at oprette en pris til oversættere, og de første modtagere skulle være Ferlov og Jean Gateau. Han udtrykker glæde over, at trioen nu hvert år kan hente "hvile og inspiration i stjernerne over Bretagne", og beretter om et møde med en sømand, som sang Thédore Botrels La Paimpolaise for ham og delte hans tro på gud. Han fortæller om Rosso og om at kærlighed er centralt i et kunstværk. Endvidere om oplevelsen af sin alderdom og sansernes svækkelse. Med taknemmelighed for alt, der er ham givet, citerer han afslutningsvis Frans af Assisis solsang.