1973

Til Alborg Kommunes Kunstfond.

[overstreget: For ca en Uges Tid siden fik jeg til min store Overraskelse og Glæde gennem Steingrim Laursen nyt om]

Da jeg for godt en Uges tid siden gennem Steingrim Laursen, som var her paa et kort Besøg, fik nyt om Deres køb af min store Skulptur fra 1970 og tillige om Deres Hensigt: eventuelt at opstille den paa en aaben Plads foran Raadhuset, syntes det mig næsten som drømte jeg. Et par Dage efter modtog jeg fra [overstreget: Banken] Handelsbanken i Viborg Oplysning om at De havde tilsendt dem den store Sum derfor. – Kunde jeg nu blot finde de rette Ord for at udtrykke Dem min dybe Taknemmelighed og den Glæde jeg følte ved den Solidaritet og Tillid De herved viser mig til Støtte og Styrkelse i mine Forsøg paa at fremsætte et menneskeligt Udtryk i Skulpturen ud fra mit Livs Erfaringer i Forhold til Livet og til Samfundet.

Deres generøse Svar paa mine Bestræbelser styrker mit Mod.

I vort individualistiske Samfund synes ”mennesket” for hver Dag [overstreget: at] paa trods af alle tekniske kommunikationsmidler at finde sig i dybere Ensomhed i Forhold til Omgivelserne. Hver kunstner kan kun søge at fremsætte et enkelt Aspekt ud fra sin Livsopfattelse i sin Søgen mod en |menneskelig| Fællesopfattelse |ud fra helt nye normer| i forhold til Livet og til det Samfund som vi er Del af. Det åndelige Udtryk fremsat i et Materiale skulde jo blot tjene til en Tilnærmelse mellem Mennesker i deres Livssyn

[overstreget: Men] Ingen skaber jo noget alene og alt hvad der blir til [overstreget: xxxx det jo kun] som kan tjene os i Livet blir det jo kun ved ”menneskeligt” møde i gensidig Tillid og Trang til Udveksling mellem mennesker, [overstreget: som] |det| er grundlaget for fortsat Liv. Vi modtog fra de som leved før os og vi maa søge at bringe |det| videre tilligemed Resultatet af vore Erfaringer til dem som skal følge |efter| os. Kun saaledes kan Menneskenes kæde sluttes op til fortsat Liv. Derfor mine Store Tak for Deres Generøsitet og ikke mindst fordi de vil sætte Skulpturen ud mellem Mennesker saa at den faar lov at Tage Del i deres daglige Liv saale |des| at der maaske nu og da kan opstaa en Dialog et Møde paa en naturlig Maade. Dermed mener jeg, - ikke i Funktion af det man kalder Kunst, men blot som en Appel fra Menneske til Menneske.

Nu mine varmeste Hilsner

med Tak for Deres Svar paa mine Bestræbelser

fra Deres hengivne

Sonja Ferlov Mancoba

-