Menu

Sonja Ferlov Mancoba

1980-07-09

Dokumentindhold

Sonja Ferlov Mancoba skriver til viceborgmesteren for Lyngby-Tårbæk Kommune og takker for en dejlig dag på Sophienholm i forbindelse med åbningen af en udstilling med hendes skulpturer. 

Transskription

153, rue du Chateau
Paris 14e
9/7-80
Kære Herr Viceborgmester.
(Jeg er meget ked af at jeg ikke fik fat paa Deres Navn jeg ber Dem tilgive mig).
Hvor var det en rig og dejlig Dag paa Sophienholm. Jeg ber Dem modtage min inderlige Tak baade for Deres smukke Ord ved Åbningen og for [overstreget: for deres] |den| omsorgsfulde Gæstfrihed De viste baade mig og min Mand Stor er min Tak |til Dem alle| at De vil huse mine Arbejder den lange Tid paa det smukke Sophienholm som i sig selv var en uforglemmelig Oplevelse for os i de dejlige Naturomgivelser hvor jeg ofte færdedes i min Barndom.
Det er første gang jeg har set saa mange af mine Skulpturer samlet og opstillet med saa stor nænsomhed. Baade Ernest og jeg var dybt rørte over den hjertelige Modtagelse [overstreget: og] vi modtog fra Dem alle og den menneskelige Varme og Forstaaelse vi følte strømme imod os.
Det var [overstreget: et] for os et uforglemmeligt Besøg som styrkede vort Mod og Haab.
Vi var ogsaa meget glade for at se Cobraloftet og vi haaber at de unge Skuespillere maa have stor glæde af deres Cabaret
Vi sender Dem vore bedste Ønsker om alt godt for det store Arbejde som gøres i Lyngby-Tårbæk for at formidle og styrke menneskeligt Udtryk
Med dyb Tak
Deres
Ernest og Sonja [Overstreget: M.] |Ferlov|Mancoba

Fakta

PDF
Brevudkast
Datering i brev.
Den omtalte udstilling er: Sonja Ferlov Mancoba og Alberto Giacometti, 14. juni - 31. august 1980, Sophienholm.
Paris
Ferlov Mancoba arkivet.