1970-05-08

Knud Ferlov takker for kort fra Sonja Ferlov Mancoba med digt af Supervielle og skriver om Sonja Ferlov Mancobas (indre) kamp med skulpturen og den (ydre) succes, hun - og Ernest Mancoba - har opnået som kunstnere. Han tvivler på, at det er nok for dem, og citerer fra Wexels salme "Så vide om land, som sol monne gå", 1847, om det at finde gud som det mål, der giver fred i sindet. Han skriver, hvordan han selv giver slip på sine mange planer her i sin alderdom og udtrykker håb om at se dem i Rom en sidste gang.