1976-08-19

Sonja Ferlov Mancoba skriver til Niels Ferlov og beretter at hun, Wonga Mancoba og Ernest Mancoba den 26. august tager toget til Paris i håb om at mødes med Knud Ferlov en sidste gang før han dør. Hun skriver om sin ængstelighed ved at gå ud i verden og om samfundet som hun finder sygt. Hun stiller spørgsmålstegn ved hvad hun i sin ungdom var med til at rive ned og til hvad der blev bygget op. Hun skriver om at de, der arbejder alene i deres tro på mennesket, skal mødes og om at søge sin identitet og rødder i fortiden. Om sine skulpturer skriver hun at hun arbejder langsomt som en skildpadde. At hvorvidt tingen hun arbejder bliver god eller dårlig er mindre væsentligt end om den forandrer hende.