Menu

Sonja Ferlov Mancoba

1972-08-16

Afsender

Ejler Bille

Dokumentindhold

Ejler Bille skriver til Ernest Mancoba og Sonja Ferlov Mancoba med anbefalinger til, hvad de kan se i Rom og udtrykker glæde over, at de traf dem hjemme, da de var i Paris.

Transskription

16/8 – 72
Stubben 4 Ørby pr. VEJBY.
Kære Ernest og Sonja.
Vi var glade for at vi fik set jer i Paris. Vi var jo ikke sikre paa, at I var hjemme. Jeg er bange for, at jeg nu kommer for sent med mine oplysninger om Rom. De er nu ikke saa mange. Det mest interessante var i mine øjne mosaikkerne – baade de gammelromerske og de senere byzantinske. Hvad der især interesserede os var Termemusæet (nær hovedbanegaarden paa Piazza della Republica). Museet er i sig selv en aabenbaring indrettet som det er i Diocletians termer. Den øverste del af museet er som regel lukket. Man maa gaa bagom museet til et kontor for at indhente tilladelse, men det kan i høj grad betale sig – blot for at se freskerne fra[?] Livias Villa, som[?] findes her, antagelig er det græske[?] originaler. Nær den store kirke Maria Maggiore (som man ogsaa bør se) findes to smaa kirker med byzantinske mosaikker fra c. 9. aarh. St Pudenziana (gaa ned ad via Urbana) med det aldeles yndige lille kapel (Capella di Zenone) i St. Prassedes. [overstreget: xxxxxxxxxxxxx]
Saa er der kuppelkirken S. Costanza (skal være et gravmæle for kejser Konstantins datter) som stammer fra det fjerde aarh.
Det [overstreget: xx] viser en spændende overgangsperiode [overstreget: xxxx] |mellem| den gammelromerske (”hedenske”) og tidlig kristne (byzantinske) kunst. Man skal tage til kirken S. Agnese fuori le Mura og derfra faar man anvist kuppelkirken. Saa er der Neros gyldne hus ”Domus Aurea”, som man kommer til fra Parco Oppio nær Equiliner højen (ikke langt fra Collosæum). Det ligger altsammen under jorden. Der findes nogle yndige smaa vægmalerier (de saakaldte grotesker som bl. a. har inspireret Raphael).
Endelig finder man man ogsaa nær Collosæum S. Clemente [overstreget: xxxxx] kirken (ved via Labicana) Den øverste del af kirken er ungrenaissance (fresker af Masolino) og i øvrigt gode mosaikker. Men underneden findes en gammelromersk kristen basilica med interessante, men noget udvidskede frescomalerier. Gaar man endnu længere ned, finder man resterne af et gammelromersk patricerhus med et rum for Mithradyrkelsen (ofringen af en tyr – en form for sakramente, der kappedes i populariet med kristendommen. Ja det var, hvad vi husker. Maaske er det for sent, jeg skriver, hvad der jo er dumt Men der er saa meget at se i Rom, at skaden trods alt ikke kan være stor. Man kan jo alligevel ikke overkomme alt.
De bedste hilsener til jer alle fra
Agnete og Bille.

Fakta

PDF
Brev
Datering i brev.
Vejby
Paris
Ferlov Mancoba arkivet.