1968-01-21

Dragør, 21. 1. 68.

Kære Sonja Ferlov Mancoba.

Tak for det fire sider lange brev om de alvorlige problemer, dels i verden omkring os og dels i kunstverdenens sfære.

Vi må jo håbe, at den større adgang til undervisning og uddannelse samt mulighederne for større fritid og eftertanke i forbindelse med de bedre rejsemuligheder trods alt nu giver en bedre og bredere forståelse for tingenes sammenhæng end tidlige – desværre bruges der fantastiske mængder af arbejde og kapital til intetsigende eller skadelige formål, en indsats der f. eks. omvekslet i boliger, kunne give folk, ikke paladser, men virkelig anvendelige omgivelser med plads til livsudfoldelse. Det er ikke noget nyt – vejen er lang, men mange unge drager jo idag ud og knytter forbindelser på tværs af verdensdelene.

Men man skal jo nok være glad for at man ikke er i politikernes kreds. Den valgkampagne vi oplever her i Danmark i disse dage, er lidt flov. De gode politikere er mere interesseret i at rakke hinanden til, end at samarbejde om problemernes løsning – og sådan er det desværre også i storpolitikken.

Børge Birch har vist mig den nye bronceskulptur som her vist, jeg kender ikke dens navn, men har taget et par billeder af den, men filman er endnu ikke fremkaldt. Det var en fint gennemarbejdet skulptur, der med sine forskellige forskydninger rejser sig smukt i rummet og næsten folder sig ud.

Svavar Gudnason er dukket op i anledning af Grønningens åbning. Selv om han desværre var noget spiriturpåvirket – jeg ved ikke hvad der går af ham, hver gang han er hernede på egen hånd – forstod jeg dog at De vistnok var blevet optaget på Grønningen på anbefaling af Adam Fischer, men alligevel var sprunget fra.

Adam Fischer døde desværre dagen efter og Grønningen og De selv ville nok have været godt tjent med et medlemsskab. Der er ganske vist bedre kunstnere på Den Frie, men det er desværre een stor rodebutik.

Poul Vad har allerede for et halvt år siden talt om en lille skulpturfremvisning i Holstebro. Han har nu igen spurgt om jeg kunne tænke mig at udlåne nogle af Deres broncearbejder – i lighed med Å-udstillingen, og jeg har lovet at stille arbejderne til rådighed – naturligvis forudsat Deres tilsagn. Det bliver vist lidt tidligt på sommeren, så der er måske mulighed for at de hos Birch deponerede arbejder kan gå med? Men dette skal jeg ikke blande mig i. Resistance står endnu hos mig og venter på endelig afgangsordre.

Det er nok ikke så mærkeligt, at svaret fra Statens Kunstfond er trukket i langdrag. Sagen er jo den, at der pr. 1’ jan. 1968 tiltrådte en ny bestyrelse med Preben Willman i spidsen – og den gamle bestyrelse havde i hele december travlt med at arrangere en udstilling, der viste købet gennem bestyrelsens 3-års periode. Skulpturafdelingen var iøvrigt meget ringe.

Jeg vil trods alt håbe, at Resistance og nogle andre nye ting kommer med allerede i år på Den Frie og derved indbringer en god hjælp til støbning af ”lagerbeholdningen”, også fordi De nok ikke må være for optimistisk med en evt. henvendelse til Knud W. Jensen. Det er klart, at han kunne arragere en udstilling og sørge for støbning af en del af de nye, man han har jo så forfærdelige vanskeligheder med sig selv når der skal træffes en afgørelse i kunstneriske spørgsmål. Imidlertid ville det være en oplevelse at se en stor udstilling med de fleste af Deres arbejder, og det nye rum på Louisiana ville være en meget smuk ramme for et sådant arrangement. Prøv om De ikke kan lokke ham til Paris og se på sagerne. Tilbyder De ham Resistance, skal jeg naturligvis gerne bringe den derop.

Mange hilsener

Deres Robert Dahlmann Olsen