1970-12-01

1/12-1970

Stubben 4 Ørby pr. Vejby.

Kære Sonja, Ernest og Wonga.

Jeg har længe villet skrive, ogsaa paa grund af Tuttes pludselige død, som jeg ved Christian og Steingrim allerede har givet jer besked om.

Det bedste var jo, at hun undgik et langt og opslidende sygeleje. Kunstnerne og familien var de eneste, der var samlede ved begravelsen, som foregik i stilhed. Morten var der ikke, men jeg havde i forvejen skrevet til ham, og han har antagelig saa valgt kun at sende blomster. Sarvig skulle netop rejse til Venedig, men det var umuligt for ham at udsætte rejsen. Jeg fik netop et kort fra ham idag fra Venedig. Han skriver ogsaa her et par ord om Tutte ”Det er paa mange maader en hel epoke, der forsvandt med hende”. Ja erindringen om mennesket vil jo leve i os, saa længe vi lever. Hvad hun derudover har betydet til gavn for kunsten, ja det eftermæle ligger jo i hendes samling. Jeg skal en af dagene sammen med Vad op i Tuttes lejlighed for at bringe orden i nogle bøger og papirer, det bliver saa sidste gang, at jeg ser dette samlingssted for os alle, hvor først den ene, saa den anden i tidens løb er dukket op. Vi bor i disse dage paa landet, jeg hører at Agnete blæser paa fløjte inde i sit atelier. Huset her i Ørby er vi glade for, det er jo noget helt andet, at vi ogsaa kan være her om vinteren, og udsigten ud over de store marker, sorte pløjemarker men i visse felter endnu grønt græs, der i gaar lyste i ganske lyse og skære toner gennem den første vintersne. Egill har netop aabnet en udstilling paa Louisiana, men jeg har endnu ikke set |den|. Morten udstillede i forrige maaned, men jeg havde haabet, at han havde [overstreget: gjort det til] |skabt| en retrospektiv udstilling paa grund af [overstreget: hans] |sin| tredsaarsdag. Han havde ikke sendt nogen invitation, og da billederne kun var fra 1950 og opefter, og jeg faktisk kender det meste fra denne periode, tog jeg ikke derop. Jeg selv har jo været optaget af en lang række udstillinger, først i Holstebro, siden i Oslo og Trondheim og nu indtil den 6te dec. paa Statens Museum.

Den sidste udstilling er heldigvis ogsaa blevet den bedste. Baade er rumforholdene meget fine og lyset godt, men jeg har ogsaa kunnet samle de fleste [overstreget: xxx] af de billeder, som jeg gerne ville have med. Jeg mener, at man fra Holstebro har sendt jer et katalog. Men er det ikke tilfældet, skal jeg sende jer et.

De mange rejser har naturligvis stjaalet meget af min tid. Jeg var særlig glad ved besøget i Trondhjem. Ganske vidst fløj jeg derop, hvad der er noget unaturligt ved, men jeg var bange for at blive for træt, naar jeg skulle gaa i gang med ophængningen. Hvor er Norge dog et stenet og rynket ansigt, naar der af og til gik hul paa skyerne, var det ikke andet end ødemark, eller langt det meste, af og til omkring landsbyerne lyste det |dog| op med nogle grønne marker og elvene og enkelte køreveje dannede hvide striber og tynde traadnet under os. Omkring Trondhjem var der nu baade dejlige fjordlandskaber og ret frodigt græs paa dalskraaningerne, i det hele taget mange grønne omraader. Nordmændene var usædvanlig gæstfrie og hyggelige at snakke med, jeg fik et langt stærkere indtryk af milieuet her end i Oslo. Det er ogsaa en by med mange gamle kvarterer, f.eks. bryggen med de gamle handelshuse, der er bygget paa pæle, [overstreget: xxx] |langs med| det smalle udløb fra fjorden. Ogsaa den gamle bispegaard er spændende med en vældig mur af store kvaddersten, valgt ud, saa de danner de mest farverige mosaikker. Steingrim har fortalt mig, at du Ernest er [overstreget: kommet ind] optaget i den Frie. Jeg synes, at det er mægtig fint, at I begge kan udstille sammen.

De bedste hilsener til jer alle fra

Bille

|Mange Hilsener fra Agnete.|