1967-05-20

København d. 20. maj 1967

Kære Sonja, Ernest og Wonga,

Jeg har meget længe villet skrive til jer, men de sidste par måneder har været en meget travl tid. For at begynde med det sidste: igår forøgede vi familien med en pige, og både hun og Karen har det godt. Fødslen foregik på en klinik hvor jeg kunne være med og overvære det hele, og det er jo en stor oplevelse. To timer efter fødslen kom Karen og pigen hjem. Kasper har vi sendt på ”ferie” hos nogle gode venner som bor på landet. Dèr har han det godt, og om en uges tid, når Karen er kommet helt til kræfter igen, kommer han atter hjem. Karen har det iøvrigt godt – hun sover meget, men ind imellem springer hun ud af sengen.

Det var som sagt det sidste. Den 5. maj indviedes det museum i Holstebro, som jeg nu har arbejdet på i næsten to år. Kommunen har købt en stor gammel villa som ligger i en smuk park. Huset er meget velegnet til formålet, og der var meget lidt at ændre ved det. Jeg tog til Holstebro d. 17. april og tog fat på ophængningen, og arbejdede næsten uafbrudt til d. 5. maj. Der synes at være stor tilfredshed med resultatet – bl. a. kan man se de Picasso-raderinger Sonja så her hos mig, og hele serien ”Jazz” af Matisse som jeg fandt i Paris ved mit sidste besøg.

Desuden har vi til permanent udstilling lånt 180 ting fra Holm Olsens samling af afrikansk kunst – det er en meget fin samling som han har skabt gennem årene for meget beskedne midler. På museet kommer man først ind i et rum med malerier af Heerup, derfra ind til den afrikanske kunst – og derfra ind i et rum med billeder af Bille. Det viser sig at disse forskellige ting virkelig kan gå sammen, og det har været [overstreget: et] meget spændende at arbejde med, men også et enormt slid at få det hele i orden.

­­– Det var hyggeligt at ”hilse” på jer i fjernsynet, – i en ellers ikke særlig spændende udsendelse. Jeg returnerer de 10 Fr. For tidsskriftet, da jeg har fået det gratis. Redaktøren af det, Eugenio Barba, som driver Odinteatret i Holstebro, er min gode ven – jeg bor hos ham når jeg er derovre. Han er et sjældent fint og levende menneske. Forresten har jeg skrevet en artikel om den danske udgave af ”Le Théatre et son double”, jeg skal sende når den kommer. Mon I har fået Billedkunst? – Jeg ville ønske jeg lige kunne stikke ud i rue du Chateau, eller at I kunne komme her! – Verden ser sort ud. Lad os håbe vi snart kan snakke sammen igen. Mange hilsner fra os alle ­fire –

Poul