Sonja Ferlov Mancoba
1962-12-17
Afsender
Ejler Bille
Modtager
Sonja Ferlov Mancoba, Ernest Mancoba, Wonga Mancoba
Dokumentindhold
Ejler Bille skriver til Sonja Ferlov Mancoba, Ernest Mancoba og Wonga Mancoba, at han og Agnete glæder sig over Ernests billede i deres hjem, og at de sender restbetalingen for værket. Bille vil forsøge at gøre Tom Birch interesseret i Ernests værker. Bille beretter endvidere om sit arbejde med udsmykningen til Jerne Seminarium i Esbjerg og fortæller om et radioprogram med musik og sang fra 1930erne og 1940erne, udvalgt ved Poul Henningsen. Agnete Bille har skrevet en hilsen i brevets margin.
Transskription
d. 17-12-62.
Willemoesgade
Kære Ernest, Sonja og Wonga.
Det var hyggeligt igen at være sammen med jer i Paris. Nu jeg ved, I bor i det gamle kvarter, synes jeg, I bor os langt nærmere. Tak for brevet, som kom til os, medens i endnu var i Sønderho. Mancobas billede har vi paa væggen. Det er med i vort daglige liv og i vort arbejde, saaledes som de ting er det, man har om sig. Da vi jo gerne selv vil beholde det, vil jeg helst med det samme betale det helt ud, og sender derfor her restbeløbet. – maaske er det kun en mindstepris af, hvad billedet er værd herhjemme. Maaske kan jeg få Tom Birch (Kunstnernes Kunsthandel) interesseret, naar jeg nu kan vise ham et arbejde. I saa tilfælde vil jeg lade ham selv skrive til jer – og I kan saa igen svare ham, hvis det har interesse. Jeg fik heldigvis mit udkast til en væg i aulaen, i et seminarium i Esbjerg, færdig, medens jeg var derovre. Det bliver 6 træplader, der arbejder sammen, saa de danner en helhed. De blir igen alle fæstnet paa en større møbelplade, saaledes at alle 6 plader springer lidt frem i relief. Muren, den store plade |skal| hænge paa er [overstreget: 3 m og] 3,35 cm i højde og bredde. Jeg undgaar ved fordelingen af pladerne (der er malet, saa de danner en absolut helhed) at male eet kæmpebillede, som maaske ville ende med at sprænge hele arkitekturen. Modellen, som jeg har malet paa krydsfiner i en femtedel størrelse, vil jeg nu sende ud til den endelige bedømmelse i Kunstfondet. Jeg ved nok, at man ikke vil kunne forstaa meget af min forklaring, men jeg har foreløbig tro paa opgaven. Jeg tænker mig at I af og til ser Karen og Vad. Vi skriver selv til dem, men I maa ogsaa hilse dem. I aftes hørte vi i radioen – helt fra 8 til 10 en tilrettelæggelse af Poul Henningsen af de bedste viser – og [overstreget: og xx] enkelte prosastykker, som han har kunnet finde frem til. Det var hele tredvernes og fyrrenes stemning der dukkede op – noget af Kjeld Abels ”melodien der blev væk” de bedste af Liva Weels sange, nogle udvalgte Asxxxsang plader, Josephine Bäcker. Der var en helhed i hans udvalg, der baade var menneskelig og gribende. De bedste hilsener - og glædelig jul fra Bille
|Kære Sonja og Mancoba og Wonga
Glædelig Jul og godt Nytaar!
Hjertelig Hilsen Agnete Tak for sidst|
